Autentiske thairetter
Et udvalg af populære og klassiske retter, du bør prøve
Thaimad er efterhånden blevet meget populært andre steder end blot i Thailand. Det er således blevet en del af de mange takeaway-muligheder i Danmark såvel som andre vestlige lande. Nedenfor kan du se et udvalg af autentiske thairetter, du bør prøve.
Thailandsk mad er et forholdsvist sundt alternativ til meget andet takeaway, men der er utrolig mange thairetter at vælge imellem, hvilket kan virke uoverskueligt. Mange af de autentiske thairetter er blevet populære verden over.
Pad Thai
Den vel nok mest kendte ret fra det thailandske køkken er Pad Thai. Retten bliver serveret som street food overalt i Thailand, og det er tilmed nationalretten i det sydøstasiatiske land. Retten består af lynstegt protein, grøntsager og peanuts, og det er sandsynligvis dén ret, de fleste forbinder med Thailand. Af protein benyttes der ofte rejer, kylling, svinekød eller tofu i retten. Dele af den velkendte smag kommer fra saucen, som består af fiskesauce, østerssauce, brun farin og tamarind.
Karry (Gaeng)
Thailand er også kendt deres karryretter, som kaldes Gaeng. Det betyder med andre ord, at retten indeholder karrypasta, som fås i rød, grøn og gul. De varierer i styrke og smag. Den røde karrypasta er den stærkeste, hvor rød er den stærkeste. Den gule er derimod den mildeste og får sin farve fra gurkemeje. Den grønne er mere syrlig i sit udtryk og er helt unik for thailandsk madlavning. Panang er også en rød karrypasta, men den adskiller sig fra den anden røde ved brugen af aromater som korianderfrø, spidskommen og peanuts.
Der er en lang række karryretter i thailandsk madlavning, og nogle af de mest klassiske og populære er:
-
-
- Gaeng Khiao Wan er en grøn karry med kokosmælk, bambusskud, kylling og aubergine, som kombinerer sødme, lidt salt, en smule sødme og en intens styrke.
- Gaeng Panang er én af de mest velkendte karryretter, der består af bl.a. penang karrypasta, kokosmælk og peberfrugt.
- Gaeng Massaman er en mildere karryret, som serveres med kanel og kardemomme, kartoffel og oksekød eller kylling.
-
Supper
Supper er ligeledes en vigtig del af thailandsk madlavning. Der er et par af supperne, som også er velkendt i Danmark. Tom Yum er én af de mest alment kendte thairetter. Thaisuppen er stærk, sur og fyldt med aromatiske ingredienser, og den serveres sædvanligvis med ris. Tom Kha Gai er en sødere suppe med kokosmælk, champignon, forårsløg og kylling. Suppen er fyldt med aromatiske ingredienser som citrongræs, ingefær og limejuice.
Forretter
Ud over supperne er der også andre thailandske forretter, der er værd at prøve. Satay er populært, og særligt versionen med kylling, Satay Goi, er udbredt som streetfood i Thailand og nogle nabolandene. Retten serveres med peanutsauce. Thailandske dybstegte forårsruller, Po Pia Tod, er ligeledes meget populære, og de serveres typisk med sauce af chili.
Der er derfor en masse thailandske retter, du kan prøve. Dét kan du gøre hos Nudel Biksen i Roskilde, hvor vi står klar til at servere flere af de ovennævnte retter samt en masse andet.